Saa starter hverdagen

Der sker saa meget hernede at jeg slet ikke kan naa at fortaelle det hele. Den foerste weekend her var ret hektisk, der var saa meget vi skulle se, og saa meget vi skulle laere at kende. Dagen efter vi var kommet spurgte Robyn, en anden frivillig paa vores boernehjem om vi ville med til Arusha, en stoerre by der ligger ca. 35 min. vaek. Nogle af de andre frivillige fra Projects abroad skulle spise aftensmad sammen, og vi tog med for at laere de andre at kende. For at komme til Arusha skal man tage med bussen, en dalla dalla, og det er lidt af en oplevelse. Der er nok plads til ca. 15 personer i den lille bus, men der bliver proppet ca. 30 i hver. Jeg har aldrig proevet at sidde saa taet med en total fremmed, fuldstaendig presset sammen, imens 5 mennesker staar boejet ind over resten af saederne. Saadan skal man sidde i 40 min. imens dalla dallaen koerer ind og ud imellem de andre biler, langt over hastighedsgraensen! Det er ikke som i de danske busser hvor folk naermest ikke vil sidde paa saedet ved siden af en fremmed. Vi gik rundt og kiggede lidt i byen inden vi skulle spie, og gik bl.a. paa Massai marked, hvor en masse lokale saelger smykker, figurer, masker, malerier, alt hvad hjertet begaerer. Der var saa mange flotte ting, jeg koebte da ogsaa lidt, men alle saelgerne er hele tiden ude og sige et eller andet for at vaere sikker paa at de ikke glemmer lige praecis deres butik, saa det der med at kigge i fred og ro er der ikke noget af. Men der skal vi 100 % tilbage til, der er saa mange flotte og unikke ting.
Soendag tog vi med boernene i kirke. Vi var kun mig, Anne og Robyn der skulle holde oeje med de 15 boern der skulle med, og det var lidt af en udfordring. Ingen af os vidste hvordan saadan en tanzaniansk gudstjeneste foregaar, saa vi kiggede godt paa de andre boern i kirken og gjorde som dem. Det var en slags soendagsskole/ gudstjeneste, saa det var kun boern, men der var ingen voksne hverken for at aflevere eller holde oeje med alle de smaa boern. Man saa virkelig hvordan de stoerre soeskende faar alt ansvar for de mindre boern, og det er haardt at se en 8 aarig opfoere sig praecis som en voksen kvinde, der er ikke meget barndom for fattige boern i Afrika. Vi opdagede virkelig hvor heldige boernene paa vores boernehjem er, for nole af boernene er virkelig fattige!
Tirsdag begyndte vi med skole. Boernene havde haft juleferie saa det var foerste dag i et nyt skoleaar. Mig og Anne skal ogsaa hjaelpe med at undervise, saa vi underviser to helt smaa boern, der kun lige er igang med at laere alfabetet. Alle boernene kan snakke engelsk, nogle bedre end andre og det goer virkelig det hele meget nemmere! Vi kan rent faktisk have en rimelig samtale med dem, og det goer det lidt nemmere at laere dem engelsk.
Torsdag havde jeg foedselsdag, og da d. 12. januar er en helligdag hernede, saa vi havde fri og kunne sove saa laenge varmen lod os. Jeg blev vaekket af foedselsdagssang af de andre frivillige saa lidr hjemligt foeltes det. Robyn, Anne og en anden dansk pige Mathilde tog mig ud at spise middag i Arusha, paa et rigtig laekket pizza sted! Saa tog vi til Swahili, hvor vi laerte en lille smule om kulturen og sproget. Hver torsdag er der et socialt arrangement med Projects abroad, og den aften skulle vi til Via via, som er en restaurent/ bar. Vi fik en underlig blanding af grill mad, som ikke var helt gennemstegt, saa jeg savnede fars gode grill mad. Det var virkelig en hyggelig restaurent, og de fejrede mig allesammen rigtig godt!
Igaar skulle vi op til et andet boernehjem paa Mount Meru for at give julegaver. Vi koerte derop paa ladet af en lastbil hvor der var aabent bagtil, og vejene op af bjerget er toerre og meget stoevede. Saa efter en tur med tre boern paa skoedet, kom vi op til boernehjemmet fuldstaendig daekket med stoev. Vi var allesammen samlet i deres lille kirke, os og vores boernehjem, det andet boernehjem og en masse lokale kvinder, de aeldste i landsbyen og baade borgmester og biskop var kommet for at sige tak. Der var en masse taler paa swahili og saa var der et stort festmaaltid til aere for os. Man kunne virkelig maerke hvor taknemmelige de allesammen var, for de penalhuse, dukker og slik de fik. Det var en rigtig god oplevelse at give en lille smule til dem der absolut ingenting.
Skriver igen naar vi faar tid, hav det godt indtil.

Turen til Tumaini House

Der er sket rigtig meget siden vi tog afsted fra Karup, og det foeles allerede som 100 aar siden. Turen til Kastrup gik rigtig fint, selvom der var en storm paa vej og det lille fly nogle gange slingrede rigtig voldsomt! Da vi kom til Kastrup foelte vi os virkelig som to jyder i storbyen. Bare at finde ud til danhostel paa amager blev en stor udfordring og vi endte med at koere i bus/ metro i ca. 2 timer foer vi endelig naaede frem. Vi bestemte os for at faa en god nats soevn foer vi rigtig skulle ud og rejse langt dagen efter. Troede vi... Vi havde god tid foer vi skulle med afsted, foerst kl. 4 skulle vi afsted saa vi var i lufthavnen i god tid. Vi kom op i flyet og det hele gik som det skulle. Efterhaanden som vi naermede os Kastrup kunne vi se at vi blev forsinket, en del endda. Pga. stormen dagen foer var der en masse forsinkelser paa landingsbanen som betoed at vi floej i cirkler over Heathrow i ca. 45 min. Saa da vi endelig landede, fik vi pludselig rigtig travlt. Kl. var ca. 18.30 og vi skulle hente vores bagage og finde hen til den rigtige terminal paa en halv time. Og vi snakker altsaa om Heathrow Lufthavn, det er lidt noget andet end Karup. Saa vi loeb ned efter tasker, kom med to forskellige tog for at komme hen til terminalen for at finde ud af at de havde lukket check in 15 min. tidligere. Vi havde altsaa misset vores fly til Kenya. Vi startede derefter paa at ringe til diverse mennesker, Kenya Airways for at finde ud af om vi kunne komme med det naeste fly, vores kontakt person i Tanzania for at fortaelle at vi ikke ville vaere i Tanzania den naeste dag, og vores travel agent for at faa hende til at booke en ny billet. Men da klokken var mange var der ikke meget vi kunne goere, alle de mennesker vi skulle snakke med havde fri, saa vi kunne se frem til en nat i Heathrow. Vi fik laast vores bagage inde og fandt en baenk hvor vi kunne sove paa. Men pga. de mange mennesker der gik rundt og gjorde rent og de mange skumle typer som lignede nogle der kunne finde paa at snuppe vores ting hvert oejeblik det skulle vaere, fik vi ikke sovet mere end max et par timer. Saa naeste dag skulle vi igang med at ringe rundt igen. Vi fik heldigvis fat i en rigtig soed dansker fra projects abroad som fortalte os hvad vi skulle goere, saa efter nogle timer havde vi en billet til flyet dagen efter + en standby billet til aftenens fly. Hvis der var nogen der missede flyet ligesom vi havde ville vi overtage deres plads. Heldigvis var der nogen der lavede samme fejl saa vi kom med flyet til Nairobi. Vi var begge to fuldstaendig oedelagte, skiftede fra at falde i soevn midt i en saetning til at grine fuldstaendig hysterisk fordi vi var saa overtraette. Det var luksus at komme ind i et fly med taeppe og film. Vi floej hele natten, om morgenen kom vi til Nairobi hvor vi skulle skifte fly til Kilimanjaro, Tanzania. Flyveturen tog kun ca. en time, men paa vejen saa vi toppen af Kilimanjaro fra flyet, det var utrolig flot, og vildt at taenke paa at der er folk helt deroppe hvor flyene flyver.
Saa ankom vi endelig til Tanzania. Varmen var det foerste vi lagde maerke til, en meget trykkende, fugtig varme. Vi kom ind i lufthavnen, der nok var endnu mindre end Karup, og faldefaerdig! Vi fik ansoegt om de forskellige visum, og kom ud i indgangshallen hvor vi fik fat paa en mand fra projects abroad der skulle hente os. Det var nok den mest interessante koeretur jeg nogensinde har proevet. Overalt var der bittesmaa faldefaersige huse, hvor der sad smaa boern eller kvinder udenfor. Der var koer og geder som gik frit, maaske med en lille dreng eller pige som hyrde. Trafikken var vanvittig, vores chauffoer overhalede baede indenom og udenom, ligesom alle andre paa vejen. Cyklisterne koerte med meterlange traebraedder, nyslagtede hoens og kaempemaessige vanddunke. Der gik maasaier i vejkanten, kvinder med enorme krukker paa hovedet og boernene loeb overalt uden opsyn. Efter ca. 1 times koersel kom vi til vores boernehjem, Tumaini. Vi bor paa boernehjemmet i en bygning ved siden af hvor alle de frivillige bor. Efter tanzanianske standarder er det naermest luksus, her er rent, vi har en stue, et lille koekken, varmt vand og et ordentligt toilet. Her er en anden frivillig fra samme organisation som os, en australsk pige der hedder Robyn. Hun er rigtig soed og har hjulpet os ind i det hele. Vi starter foerst rigtig med at undervise osv. paa tirsdag, men vi har allerede moedt boernene og de er helt fantastiske. I maa hoere mere om alt det vi har lavet i weekenden senere. Haaber i allesammen har det godt, det har vi i hvert fald!

Så starter rejsen!

Så er dagen kommet, den dag som Anne og jeg har planlagt så nøje i mange måneder. Det er ikke rigtigt til at forstå at vi kl. 15.20 står i Karup Lufthavn og skal sige farvel til familien og starte vores tur til Tanzania. Selve turen derned bliver også lidt af en udfordring. Først går turen til Kastrup og her er første udfordring at finde ud til det vandrehjem hvor vi skal overnatte. I morgen kl. 16 skal vi så fra Kastrup til London, London til Nairobi og så skulle vi gerne lande i Kilimanjaros lufthavn torsdag morgen.

Det er underligt at tænke på at næste gang jeg skriver i denne blog, sidder jeg højst sandsynligt i 25 graders varme. Det er dog noget jeg glæder mig til, varmen. Den forkølelse der har forfulgt mig siden jul skulle meget gerne forsvinde efter bare et par dage i varme Tanzania. Lige nu glæder jeg mig selv til flyveturen derned, selvom den sikkert bliver stressende og forvirrende når vi skal finde rundt i de store lufthavne. Jeg glæder mig til at se byen jeg skal bo i, og ikke mindst møde de ansatte og børnene jeg skal være sammen med i 3 måneder! Men selvom jeg glæder mig helt ufatteligt til at komme afsted, kommer jeg nu også til at savne mor, far, Rikke, Anne og alle mine dejlige veninder.

Næste gang er der forhåbentlig meget mere at fortælle, hvornår det bliver er ikke til at sige, jeg ved ikke helt hvordan internetforbindelsen er og hvor mange internetcaféer der er i nærheden.
Hav det godt herhjemme, vi ses til April!